Cohr lysestage i sølv til kertelys

55,00 DKK


Lagerstatus: 18 stk. på lager
stk.

Fine små lysestager i sølvplet på små ben. 

Stagerne passer til kertelys eller julelys. 

Stemplet Cohr Danmark ATLA. Flot vintage stand med lidt almindelige brugsspor efter et rigt liv. 

Mål ca. Ø5 x H2 cm. 

 

 

Lidt historie: 

 Cohr's Sølvvarefabriker A/S var en dansk sølvvarefabrik i Fredericia. Den blev grundlagt af Ditlev Madsen Cohr, som begyndte sin karriere som guldsmed den 1860. I 1887 overtog hans søn, Carl M. Cohr, virksomheden. Under Carl M. Cohrs ledelse udviklede virksomheden sig til en kunstindustriel drivkraft. I 1906 blev den omdannet til et aktieselskab, hvor Carl M. Cohr blev administrerende direktør og hovedaktionær.

Fabrikken udvidede sit værksted og begyndte produktion af korpusarbejder fra 1892. I 1940 blev Flerons sølvsmedie i København overtaget og flyttet til Fredericia. Cohr tilknyttede kendte designere som Knud V. Engelhardt, og H.P. Jacobsen var kunstnerisk leder i 40 år fra 1926.

I 1950 beskæftigede Cohr omkring 350 medarbejdere, og virksomheden eksporterede betydeligt, især til det øvrige Skandinavien. Indtil 1922 blev firmaets varer kun fremstillet i ægte sølv, men fra dette år begyndte de også at producere forsølvede varer under navnet ATLA sølvplet. I 1931 udvidede de også produktionen til rustfrit stål, der fandt anvendelse i danske hjem og kantiner.

Virksomheden opnåede international anerkendelse på verdensudstillingerne i Bruxelles 1935 og Paris 1937. Efter Carl M. Cohrs død i 1925 blev ledelsen overtaget af Harald Lützen, Osvald Møller og Einar Cohr. Einar Cohr overtog ledelsen i 1959 og tegnede selv design, herunder bestik og kirkesølv. Einar Cohr døde i 1970, og virksomheden blev solgt til grev Jens Krag-Juel-Vind-Frijs.

Senere overtog Cohr også Horsens Sølvvarefabrik og Dansk Kronesølv i Slagelse. En ny fabriksbygning blev opført og indviet i 1985, men allerede i september samme år gik virksomheden i betalingsstandsning. Keld Poulsen forsøgte at videreføre virksomheden, men den måtte desværre lukke den 20. august 1987.

Kilde Danam Antik